Prev   Next
Tips og gode råd: Tilbage til Praktiske Oplysninger

 

Ernæring og væsketerapi.

Det vigtigt, at være opmærksom på, hvordan din krop reagerer på væskemangel, sult og mæthed.
Sørg altid for at have drukket rigeligt med vand før start.
Regn med, at forbrændingen på lange ture kræver, at der er indtaget kulhydrater.
Langsomtvirkende kulhydrater (rugbrød, pasta, gryn, banan, energibar) er at foretrække, når du skal forberede dig på en lang tur.

Det kan anbefales at have både langsomtvirkende kulhydrater med sig, men også de hurtigtvirkende kulhydrater (druesukker, frugt, rosiner, gel, sukkerholdig saft, energidrik etc.) er vigtige og effektive midler at have i lommerne, når man skal ”give den gas”.

Vand, vand og atter vand!

  • Husk altid at drikke rigeligt - specielt i varme!
  • Hav altid 2 store drikkedunke med væske på cyklen mellem depoterne!

Planlagte depoter:

Der er planlagte depoter på hver etape:

  • Efter ca. 50 km:  
    • Endestation for Team50.  
    • Cykler efterses og småreparationer kan udføres.
    • Mulighed for lidt vand og frugt.
  • Efter ca. 100 km:
    • Endestation for Team100. 
    • Forplejning for alle Teams med mad og vand/væske.
    • Mulighed for kort eftersyn af cykel.
  • Efter ca. 150 km:
    • Endestation for Team150 ved hotellet.
    • Cykler efterses og klargøres til næste dags etape.

Derudover pauser efter behov, som det enkelte team beslutter undervejs.

 

  

Hudpleje.

Ansigtet kan beskyttes og plejes med fugtighedscreme og solcreme efter behov - men ekstra opmærksomhed bør også rettes mod ”de nedre dele”.
Turen er lang!!
Risikoen for at få ”siddesår” er stor. Men fortvivl ikke, der er en mængde gode råd: Sørg for stillingsændring i sadlen, stå lidt op ind imellem, sid skiftevis på den ene og den anden balde, skift cykelbuks fra dag til dag.

Et par enkle foranstaltninger og forebyggende handlinger kan sikre mod "uønskede souvenirs" undervejs. Brug godt med creme (zinksalve, babysalve, cykelhandlerens "sadelfedt" (evt. ikke så velegnet for kvinder, da preparatet bl.a. indeholder alkohol og menthol!). Smør grundigt, før cykelturen starter, og gentag behandlingen under pauser alt efter behov. Vær opmærksom på, om din sadel er indstillet korrekt, eller om trykfordelingen kan ændres ved en anderledes position. Med andre ord:

  • En god klat sadelfedt/salve til den daglige rute
  • Zinksalve til evt. små rifter/sår
  • Skift mellem 2 par cykelbukser - så er du godt på vej til målet!!